skip to main |
skip to sidebar
Min kunstner far har gjort det igen
Florlet
Når hveden elsker
samler sommerfuglen støv
til admiralens farvestrålende
medaljer
i det komplette blændværk
af kunstlette dimensioner.
Besvangret er livet
i fuldt flor
stævner ungdommen ud
på skumfødte bølger
berusede af fremtidens komme
i bevidstheden om hvedebrødsdagenes
undfagne og sagnomspundne puppe
der i tidens komme
vil folde sig ud
i ungdommens glans og letsindighed -
de vil opleve og se det øjeblik
hvor hveden fejende og let elsker
30/5 Arthur Høiberg
Ingen kommentarer:
Send en kommentar