Så det slut sut, har næsten ikke turdet sige det højt. Det startede i onsdags ved middagsluren, Vi havde ikke fået den med ind og han spurgte ikke efter den, okay så, så det nu. Ved putning om aftenen var der heller ikke noget, vi snakkede med ham om, at det nu var slut og at der nu var sagt farvel til sutter (nej ikke noget med suttetræer eller julemanden eller andet gejl). Men det er vildt Wau at det virker. Ham Far Stefanovichi har ikke været helt tryg ved situationen, men det er faktisk først i dag og nat Gustav har spurgt efter den og ladet tårer falde, men ikke som i hjertetskærende mere sådan lidt sorg og stolthed. Shit så blev han så stor.
Hvad gør vi egentligt?
5 år siden


Ingen kommentarer:
Send en kommentar