I dag græd Gustav som pisket til morgenmaden: "Miiiin FAAAARR"! Stefan har været indlagt siden i fredags og det da en flot margen og have som 2 1/2 årig, men så, var det så også nok!! Jeg har hovedet fuld af løbende snot - yes! hold i nakken, feberagtig og minus minus overskud ( ja det er derfor der er monsterstille på bloggen) - måske det vender tilbage nu? Hvorfor filan hylan skal mine livsperioder nogengange være så megagiga hårde? som min søster siger: "skal de være så lange og dødsdramaagtige"?? - hun er super sød at tilbyde at jeg jo kunne dele lidt... no way, om min allerkæreste søster nogensinde skal opleve alt det her. ja, ja og så slemt er det jo heller ikke, der er jo ikke nogen der er døde (plejer jeg at sige...det passer jo - men behøver det være så tæt på??) BøH!
2 kommentarer:
Lille Gustavo...savner sin far! Godt han er hjemme igen! ...Så ikke flere forskrækkelser i 2010!!!!
Arj, det havde jeg så ikke lige fanget, det der. Årets første og forhåbentlig sidste indlæggelse. Han er da også lidt af en vatarm, ham Stefan! Er vi sikre på det ikke bare er skaberi? :-)
Vi håber, I er familiesammenført igen og alt er godt. Måske vi snart skulle tage at ses? Søndag?
Send en kommentar